LER-oplysninger og ledningspåvisningUdover at hjælpe med ledningsregistrering kan vi også sørge for at indberette data til LER-registret. For en snes år tilbage kostede graveskader det danske samfund et tre-cifret millionbeløb hvert år. |
![]() |
|||
![]() |
Geopartner er i LER registreret som ”tjenesteyder”, og kan for enhver ledningsejer og graveaktør foretage indberetning og/eller forespørgsel. Denne service er for de ledningsejere, for hvem vi i forvejen udfører registrering, udvidet til, at vi videregiver ledningsoplysninger – dette foregår i praksis ved, at vi videresender ledningsdata til graveaktører, når de spørger om oplysninger. Vi hjælper også graveaktører med at spørge ind til, hvilke ledningsejere, der skal kontaktes i et givet område og foretager disse forespørgsler for entreprenøren, dvs. indsamler de aktuelle ledningsplaner i området. LER er overordnet en succes og udgifterne til graveskader er på landsplan stærkt faldende. Nøjagtig registrering af nyanlagte ledninger og kabler i jorden er en udgift for enhver ledningsejer. Men en udgift, hvor benefit først vil vise sig mange år senere. Nøjagtige påvisninger af ledninger og komponenter, der er indmålt for måske 20 år siden, danner rammen for, at opgravningsarbejde i dag kan tilrettelægges målrettet og økonomisk forsvarligt. Det er slut med at opgrave hele vejens bredde for at finde ledninger og kabler. Nogle få kvadratmeter i asfalten er normalt tilstrækkeligt for at nå ned til de ”syge” steder på ledningen. Omhyggelig ledningsregistrering i f.m. anlægsarbejdet betaler sig ti-fold tilbage, når ledningerne engang skal repareres. Vi anbefaler, at der sættes øget fokus på nedgravningsdybde, og at koten til nedgravede rør/kabler registreres. |



