Markplaner, golfbaner, idrætsanlæg, kirkegårde

Markplaner

Et samlet overblik over de dyrkede arealer på en landbrugsejendom er et nødvendigt værktøj for landmanden i den daglige drift – f.eks. når der skal udarbejdes gødningsplaner og søges om hektarstøtte.
Geopartner udfører opmåling og arealberegning. Vi vælger den optimale metode ud fra forholdene i marken og den ønskede nøjagtighed.
Siden EU’s krav til kontrol af landbrugsstøtte blev indført i 1993, har opmåling og fremstilling af markplaner været en stor opgave for os.
Den seneste omlægning af landbrugsstøtten har imidlertid mindsket behovet for dokumentation, men et stort antal landmænd har set nytten af at have pålidelige arealeberegninger som grundlag for en effektiv drift. Desuden indgås et stigende antal jordhandler og forpagtningsaftaler på grundlag af nettodyrkningsarealer i stedet for de matrikulære arealer.

Digitale kirkegårdskort, plejeplaner og oversigtsfotos:

  • Vi kan levere kortmaterialet, der sikrer overensstemmelsen med gravstedsprotokollen. Der kan foretages nyopmåling af kirkegården med stor nøjagtighed og høj detaljeringsgrad eller blot en digitalisering af det eksisterende kortmateriale.
  • Geopartner vil gerne hjælpe til med at fremstille digitale plejeplaner, som tilknyttes informationer om vedligeholdelsesniveauet for de enkelte arealer på kirkegården, og som kan imødekomme Kirkeministeriets anbefalinger.
  • Luftfotografi af kirkegårdsarealer. Der kan leveres skrå- og oversigtsfotos til bl.a. informationstavler og andet præsentationsmateriale for kirken.
  • Vi leverer gerne de digitale kort til de kendte administrationsprogrammer, men kan også tilbyde egne brugervenlige webløsninger, der tilpasses menighedsrådets/provstiets ønsker. Vi administrerer og ajourfører gerne kort og programmer efter brugernes behov og ønsker.
  • Geopartner har erfaring med afsætning af hjælpepunkter på kirkegårdenes afdelinger. Dette kan bl.a. være til stor gavn for graveren, når der skal tages en ny afdeling i brug eller skal placeres en urne i de ukendtes grav.

# #