Opmåling og afsætning af bygninger, vejanlæg, jernbaner mv.

I forbindelse med både mindre og større byggerier er det vigtigt, at det opførte byggeri stemmer overens med de godkendte tegninger som respekterer skel, tinglyste bestemmelser og andre bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Geopartner har stor erfaring i at afsætte både større og mindre byggerier samt at vurdere om byggeriet stemmer overens med ovennævnte forhold.

I anlægsfasen er det afgørende, at det byggeri, der udføres, hele tiden stemmer fuldstændig overens med tegningerne. Det kan man sikre sig ved at lade professionelle overføre projektdata til marken – dvs. afsætte byggeriet, hvor det efter planen skal placeres (plan og højde). Vi udfører alle typer afsætningsopgaver med tolerancer ned til 1 mm.
Afsætningen kontrolmåles og dokumenteres med en afsætningsplan, der kan suppleres med en identitets-, bygge- og servitutattest (også kaldet IBS-attest).

Dokumentationen kan bruges overfor myndigheder, bygherre, kreditforeninger, pengeinstitutter og andre, der måtte kræve sikkerhed for at byggeriet opføres lovligt.

Med inddragelse af Geopartner i dit byggeprojekt sikrer du, at tegningerne omsættes til byggepladsen på en ansvarlig og dokumenteret måde, og at eventuelle uoverensstemmelser i forhold til naboskel, servitutter o.l. klarlægges.

Vi har stor erfaring indenfor netop bygningsafsætning og tilbyder hjælp både til den mindre tilbygning, opførelse af parcelhuse, garager, driftsbygninger og større byggerier til boliger, erhverv m.m.

Kontakt et af vore kontorer for nærmere oplysninger og en snak om, hvad vi kan hjælpe med i forhold til dit byggeprojekt.

I forhold til markarbejdet kan vi tilbyde hjælp til:

  • afsætning af linier med søm på galger (mur, sokkel eller modullinier)
  • afsætning af enkeltpunkter
  • afmærkning af metermærker (ved byggeri i flere etager og/eller som sikkerhed for højder gennem hele byggeprocessen)
  • andre punkter og linier afmærket på anden vis både i plan og højde
  • udarbejdelse af situationsplan forud for byggeriets påbegyndelse
  • foreløbig afsætning af byggeriet til brug for afrømning af muld
  • afmærkning af højdefikspunkt til brug for anlægsarbejdet

Referencer

  • Bygninger
  • Vejanlæg
  • Jernbaner

# #