Rådgivning og projektstyring

Rådgivning

Geopartner er et af landets største landinspektørfirmaer. Vi har en bred sammensat stab af medarbejdere med kompetencer og specialer indenfor bl.a. projektledelse, planlægning, ejendomsforhold, offentligretlig regulering og anden lovgivning, udover de mere traditionelle landinspektøropgaver. Geopartner kan bidrage med en meget kompetent og faglig kvalificeret rådgivning.

Projektstyring
At etablere et nyt byområde, et boligområde eller blot et enkelt byggeri kræver ofte, at man skal igennem en række faser, der efter afklaring af ejerforhold, bindinger, skitsering og udarbejdelse af planer, ender med detailprojektering og – til slut – realisering. Det indebærer, at man har et grundigt overblik og kendskab til hele processen, og at man er bekendt med en lang række meget forskellige emner. Geopartner kan med sin erfraring indenfor bl.a. byudviklingsprojekter, bidrage med en meget kompetent styring af hele projektet.
Projektrealisering
Det er vigtigt, at der skabes et godt og gennemarbejdet grundlag, således at man ikke bliver mødt af ubehagelige overraskelser eller – i værste tilfælde – må opgive hele projektet. Afklaring af forudsætninger bl.a. i forbindelse med ejendomsdannelse, er og har altid været et centralt emne for Geopartner. Skitsering af muligheder, gerne med alternativer, og udarbejdelse af plangrundlag er ofte de næste skridt. Det er ligeledes i dette trin man går i dialog med offentlige myndigheder, og starter drøftelse af de tilladelser, der skal gives til projektet. Geopartner har tradition for et tæt samarbejde med en lang række kommuner og med offentlige myndigheder, særlig i Midtjylland, men også andre steder. Et godt resultat afhænger i høj grad af de første trin, detailprojektering og realisering er de sidste – og måske ofte de mest spændende dele af projektet. Geopartner har en lang række samarbejdspartnere, der på traditionel vis kan deltage i realiseringen, selvfølgelig i tæt dialog med vore kunder. Geopartner kan deltage i alle trin i projektforløbet

# #